x

Poul Krebs inviterer ukendte sangskrivere på scenen

Poul Krebs inviterer ukendte sangskrivere på scenen

Poul Krebs tager i oktober fat i endnu en runde koncerter rundt omkring i det danske, hvor man blandt andet kan hører den populære danske sanger og sangskrivers nyeste album "Angeleno Road". Men Poul Krebs krydrer nu sin turné med et nyt indslag, der giver nye singer-songwriters i Danmark muligheden for at være gæstestjerner til den erfarne musikers koncerter.

Alle er inviterede til at indsende noget til Poul Krebs, som vil give en sangskriver chancen for at optræde med sin sang ved hver af de nævnte datoer nedenfor. Den valgte sangskriver bliver præsenteret af Poul Krebs, som agerer backingband sammen med medlemmerne i The Angelenos.

Sangeren Poul Krebs har før givet plads til nye danske sangskrivere som opvarmning til hans koncerter, og sidste år turnerede han med venner fra den internationale sangskriver-workshop "Song Island", ved navn Kevin Welch (USA), Claudia Scott (N/UK), Henning Kvitnes (N). Til de næste måneders koncerter fører den erfarne sanger sit projekt et skridt videre med endnu helt ukendte artister.

Hvis man er interesseret i at stå med Poul Krebs på scenen, skal man blot indsende sin sang til det spillested på turnéen, der er tættest på ens hjem med en begrundelse for, hvorfor man skal vælges af gruppen som gæsteartist. Det skal ske senest 14 dage inden koncerten finder sted, så der også er mulighed for at indøve sangen med Poul Krebs og The Angelenos.

Koncerterne finder sted i perioden fra 30. oktober til den 17. november, så interesserede sangskrivere rundt om i landet skal i løbet af de næste to måneder reagere og indsende materiale, hvis de vil have muligheden for at vise Poul Krebs og hans publikum, hvem der er morgendagens sangskrivere.

De enkelte spillesteder og kontaktdetaljer er som følger:

30/10 - Kolding, Godset - kontakt:  [email protected]

31/10 - Rønne, Musikhuzet - kontakt : [email protected]

05/11 - Greve, Portalen - kontakt: [email protected]

06/11 - Silkeborg, Jysk Musikhus - kontakt: [email protected]

07/11 - Randers, Elro Arena - kontakt: [email protected]

12/11 - Vejle, Torvehallerne - kontakt: [email protected]

13/11 - København, Amager Bio - kontakt : [email protected]

14/11 - Næstved, Næstvedhallen - kontakt: [email protected]   

19/11 - Odense, Magasinet - kontakt: [email protected]

20/11 - Esbjerg, Tobakken - kontakt: [email protected]

21/11 - Ålborg, Skråen - kontakt: [email protected]


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA