x

Thomas Helmig klar med album og turné

Thomas Helmig klar med album og turné

Thomas Helmig er lige nu aktuel sammen med Medina på singlen "100 Dage", der viser sig at være en foreløber til det album, som den århusianske sanger udsender til november. Det kommende album fra fået titlen "Tommy Boy", og udgivelsen vil til næste år blive fulgt op af en Danmarksturné.

Albummet vil som "Helmig Herfra" fra 2006 byde på sange på dansk, og de nye sange vil man kunne opleve live i februar og marts 2010, når Thomas Helmig tager på "Tommy Tour" - der dog formodentlig ikke vil byde på materiale fra The Who-musicalen "Tommy".

Helmig vil som altid tage ud med et stort veloplagt orkester, og i København vil de denne gang prøve kræfter med det nye spillested Tap-1. Sidst Helmig var på turné i Danmark måtte der hele fem koncerter i KB Hallen til, hvilket var rekord på dette sted. Så denne gang vil man kunne opleve Thomas Helmig i det noget større nye sted ude i den gamle Carlsberg tappehal.

Thomas Helmig udsender "Tommy Boy" i starten af november, og billetsalget til den kommende turné sættes i gang 1. oktober via GAFFA Live.

"Tommy Tour" kan opleves på følgende datoer:

Torsdag 11.2. - Kolding Teater
Fredag 12.2. - Tobakken, Esbjerg
Lørdag 13.2. - Tobakken, Esbjerg

Torsdag 18.2. - Vejle Musikteater
Fredag 19.2. - Musikteatret Holstebro
Lørdag 20.2. - Aalborg Kongres og Kulturcenter

Torsdag 25.2. - Forum Horsens
Fredag 26.2. - NRGi Arena, Århus

Torsdag 4.3. - Herning Kongrescenter
Fredag 5.3. - Elro Arena, Randers
Lørdag 6.3. - Skjern Kulturcenter

Torsdag 11.3. - Silkeborg Hallen
Fredag 12.3. - Odense Idrætshal
Lørdag 13.3. - Tinghallen, Viborg

Fredag 19.3. - Tap‐1, København
Fredag 26.3. - Roskilde Hallen
Lørdag 27.3. - Helsingør Hallen


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA