x

Trackliste til Twilight-soundtracket er endelig fuldendt

Trackliste til Twilight-soundtracket er endelig fuldendt

Rygterne har været mange om det kommende lydspor til anden del af den populære bogseries filmatisering "New Moon", der højst sandsynlig bliver en af efterårets store biografsucceser. Nu ligger den officielle trackliste til udgivelsen klar, og tæller nye numre fra blandt andre Thom Yorke, Editors og Grizzly Bear (billedet).

Soundtracket er fyldt med nye indie-godbidder og et par spændende samarbejder på tværs af velkendte alternative bands. Det samarbejde, som umiddelbart springer i øjnene, er mellem den melankolske sangskriver Bon Iver og den amerikanske singer-songwriter St. Vincent. De to har sammen skrevet nummeret "Rosyln", der også er navnet på en af karaktererne i Twilight-universet.

En anden spændende konstellation er mellem indieheltene fra Grizzly Bear og forsangeren fra bandet Beach House, Victoria Legrand, som kan høres på nummeret "Slow Life".

Radiohead-forsangeren Thom Yorke har tidligere fortalt, at han havde skrevet et nyt nummer til soundtracket, og ifølge tracklisten viser det sig at være rigtigt med nummeret "Hearing Damage". Derudover kan man finde nye numre med blandt andre Editors, The Killers og Lykke Li, som er med på den omfattende liste af bidragydere. 

Soundtracket til "New Moon" kan findes i butikkerne fra den 20. oktober, en måned før biografpremieren på den anden film i vampyruniverset finder sted.

Tracklisten til "Twilight: New Moon"-soundtracket er som følger:

01 Death Cab for Cutie: "Meet Me on the Equinox"

02 Band of Skulls: "Friends"

03 Thom Yorke: "Hearing Damage"

04 Lykke Li: "Possibility"

05 The Killers: "A White Demon Love Song"

06 Anya Marina: "Satellite Heart"

07 Muse: "I Belong to You (New Moon Remix)"

08 Bon Iver and St. Vincent: "Rosyln"

09 Black Rebel Motorcycle Club: "Done All Wrong"

10 Hurricane Bells: "Monsters"

11 Sea Wolf: "The Violet Hour"

12 OK Go: "Shooting the Moon"

13 Grizzly Bear: "Slow Life" [ft. Beach House's Victoria Legrand]

14 Editors: "No Sound But the Wind"

15 Alexandre Desplat: "New Moon (The Meadow)"

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA