Nyhed

Amon Amarth-koncert flyttet

Koncerten med de svenske vinkingemetalband rykker ind på Store Vega

I foråret kunne GAFFA skrive om vinkingmetalgruppen Amon Amarth, der kom til både Roskilde Festival og spillede to koncerter på Train i Århus og på Lille Vega i København. På nuværende tidspunkt er billetterne til Lille Vega så godt som udsolgte, så arrangørerne af metalkoncerten har valgt at flytte Amon Amarth til Store Vega i stedet.

Amon Amart er et af de mest succesfulde svenske metalbands i øjeblikket og har vist med det niende album "Twilight Of The Thunder Gods", at de er en af genrens mest stabile metalgrupper. Bandet kombinerer growl og tyngde fra mørk dødsmetal med melodiske guitarer og nordisk mytologi.

Vikingmetalgruppen blev dannet i 1988 i Tumba, Sverige, under navnet Scum, som hovedsageligt spillede grindcore, men skiftede få år efter navnet Amon Amarth, der er inspireret af et område i forfatteren J.R.R. Tolkiens Midgård. Siden er det blevet til hele ni udgivelser fra vikingemetalbandet.


Amon Amarth spillede en vellykket koncert på Roskilde Festival i år, og bandet besluttet sig for at komme forbi danskerne igen på deres klubturné. Med sig har de taget de to supportbands Entombed og den fremadstormende metalgruppe fra England, Evile.

Billetterne til metalkoncerterne på Train den 14. oktober og på Store Vega 15. oktober kan foreløbig findes via GAFFA Live.

ANNONCE