x

The Asteroids Galaxy Tour giver koncerter i Danmark

The Asteroids Galaxy Tour giver koncerter i Danmark

Siden duoen bestående af Mette Lindberg og Lars Iversen spillede deres debutkoncert som opvarmning for Amy Winehouse i 2007, har det gået stærkt for den danske gruppe. Efter at have udgivet deres roste debutalbum "Fruit", er The Asteroids Galaxy Tour klar med en Europa-turné, som slutter med de to koncerter i henholdsvis Århus og København.

The Asteroids Galaxy Tour har haft en turbulent karriere med deres skæve blanding af soul, pop og rock, som har gået lige i hjerterne på folk verden over. Den danske duo har således præsteret at spille på SXSW i Texas og har også haft musik med i en iPod-reklame og i tv-serien CSI. På dansk jord har gruppen også imponeret på Spot Festival og ikke mindst på det nyudgivne debutalbum "Fruit". GAFFAs anmelder roste også udgivelsen, gav den fire stjerner og skrev:

"Deres debutalbum Fruit er da også præget af en international lyd og en udansk selvsikkerhed. Musikken er en ret original, melodisk og dansevenlig blanding af pop, såkaldt alternativ rock, soul og r&b med Mette Lindbergs sensuelle lillepigestemme i front for et lydbillede præget af både akustisk guitar, analoge keyboards, groovy, samplede beats og en fyldig blæsersektion."

Den danske duo kan nu igen snart ses i Danmark, når Mette Lindberg og Lars Iversen lægger vejen forbi Århus og København lige før jul.

Billetter til de nedenstående koncertdatoer kan findes via GAFFA Live.

17/12: Train, Århus

19/12: Lille Vega, København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA