GAFFA i samarbejde med MyMusic.dk og filmhold om at finde musik til den kommende film.
Nicolas Winding Refn har netop lagt sidste hånd på manuskriptet til "Pusher II", som får præmiere i efteråret 2004.
Mange vil huske forløberen "Pusher" fra 1996, som en af de største (kult)-filmsucceser i dansk filmhistorie.
Ud fra et stærkt ønske om, at soundtracket til Pusher II skal bestå af ægte undergrundstoner, har GAFFA og MyMusic.dk indgået et samarbejde med holdet bag filmen.
På adressen http://pusher.gaffa.dk kan alle interesserede musikere og bands uploade en mp3-fil med deres bud på et "Pusher"-track.
De indsendte bidrag vurderes af en lyttegruppe bestående af musikjournalister fra GAFFA, repræsentanter fra MyMusic.dk og pladeselskabet Universal Music, samt filmens instruktør Nicolas Winding Refn og fremfor alt Peter Peter, der er musical director på filmen.
De tracks, som er udvalgt af lyttegruppen, vil være offentligt tilgængelige på adressen http://pusher.gaffa.dk.
pusher.gaffa.dk
MyMusic.dk