x

The White Stripes udsender tidlige optagelser

The White Stripes udsender tidlige optagelser

Tre år før The White Stripes brød igennem med singlen "Fell In Love With A Girl", indspillede de singlen "Let's Shake Hands", der oprindeligt kun blev udsendt i 1000 eksemplarer. Nu udsendes singlen i en alternativ version via Jack Whites abonnementsservice The Vault, der er koblet op til hans pladeselskab Third Man Records.

Tidligere har man som abonnement kunne få fingrene i en special vinyludgave af The White Stripes-albummet "Icky Thumb" sammen med en The Dead Weather-single, og i dette kvartal vil man altså modtage en særlig udgave af det allerførste White Stripes-nummer.

Singlen sendes ud til platin-medlemmer, og sidste frist for tilmelding til den ordning er 22. oktober. Der skriver man under på at betale $20 om måneden i tre måneder, men til gengæld får man så udover adgang til arkiverne med musik og liveoptagelser også tilsendt en pakke med unikke udgivelser hvert kvartal plus lidt andet guf.

B-siden til "Let's Shake Hands" er en coverversion af sangen "Look Me Over Closely", der blev skrevet til og indspillet af Marlene Dietrich.  Sammen med singlen får platinabonnenterne ifølge NME også en liveplade med The Dead Weather The Raconteurs og en plakat.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA