x

Robbie Williams opgiver det amerikanske marked

Robbie Williams opgiver det amerikanske marked

Den 29-årige storsællert Robbie Williams har opgivet alle planer om at bryde igennem på det amerikanske marked, og det passer ham fint. "Jeg har besluttet at opgive det, og bare bo i Amerika," forklarer stjernen overfor undercover.com.au.

Robbie forklarer endvidere, at han er bosat i Los Angeles, da det er det eneste sted, han kan få lov at gå i fred. "Popularitet er ligesom et barn. Det er fantastisk, når det hele er sødt, men når det skider i bukserne, har man lyst til at give det tilbage. I Amerika har jeg mulighed for at være Rob."

"Jeg har besluttet mig for, at det virkeligt er vigtigt for mig som et menneske, der gerne vil have børn og være i et godt sikkert parforhold, at der er et sted ,hvor jeg kan leve uden at være den kendte Robbie Williams, et sted, hvor mine børn kan vokse op, uden at jeg altid er Robbie Williams. Lige nu er det sted Amerika."

Trods storstilet markedsføring har Robbie Williams’ seneste album "Escapology" kun solgt ca. 70.000 eksemplarer i USA, hvilket er mindre end i f.eks. Danmark – og altså ikke i forhold til indbyggertallet, men i absolutte tal.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA