x

Them Crooked Vultures er klar med debut

Them Crooked Vultures er klar med debut

I al stilfærdighed sprang Dave Grohl fra Foo Fighters, Josh Homme fra Queens Of The Stone Age og John Paul Jones fra Led Zeppelin ud som supergruppe i august med en koncert i Chicago. Siden da har de spillet en stribe koncerter, og 23. november udkommer deres debutplade.

Bandet har spillet flere jobs i Holland samt varmet op for Arctic Monkeys i London, og til koncerterne har de spillet en lang række sange med titler som "Scumbag Blues", "Dead End Friends", "Daffodils" og "Caligulove". De har desuden fået hjælp af Alain Johannes (ex-Queens Of The Stone Age) til koncerterne, og de har tilsyneladende så meget materiale klart, at de ikke har behøvet at spille covernumre.

The Crooked Vultures spillede en række koncerter i USA i oktober, men de holder lige nu pause indtil december, hvor de vender tilbage til Europa. Her er der planlagt koncerter i Tyskland og Storbritannien, inden de til januar sætter sejl mod Australien. Der er dermed ikke noget der tyder på, at de kommer til Danmark lige foreløbig, men forhåbentlig vil der dukke flere europæiske datoer op efter udgivelsen af debutpladen.

Ifølge Kerrang! er debutpladens titel "Them Crooked Vultures", og albummet udsendes 23. november.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA