x

Rufus Wainwright giver julekoncert med gæster

Rufus Wainwright giver julekoncert med gæster

Rufus Wainwright giver 9. december en særlig julekoncert i Royal Albert Hall i London med titlen "A Not So Silent Night", hvor han har inviteret en række gæster til at hjælpe ham med at synge julen ind. Blandt gæsterne finder man Boy George og Guy Garvey fra Elbow samt en række komikere, musikere samt familiemedlemmer.

Den canadiske sangskriver har tidligere sammen med medlemmer af McGarrigle-klanen afholdt julekoncerter i Carnegie Hall i New York, men i år sker det for første gang i London, og som altid er familierne vel repræsenteret sammen med en lang række venner.

Udover Rufus og Martha Wainwright dukker også moderen Kate McGarrigle op sammen med familievennerne Teddy og Kamila Thompson sammen med deres moder Linda Thompson. Derudover er komikerparret Dawn French og Jennifer Saunders inviteret sammen med førnævnte Boy George, Guy Garvey, Ed Harcourt, sopranen Janis Kelly, Jenni Muldaur og human beatbox-kunstneren Shlomo.

Udover de nævnte kunne der sagtens komme flere til et arrangement, som Rufus beskriver som "afslappet aften, hvor venner og familie går ind og ud på scenen, som var scenen vores stue".

Dele af billetsalget går til The Kate McGarrigle Fund, der er en non-profit organization, som arbejder med kræftpatienter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA