x

Beach House udsender treer

Beach House udsender treer

Gruppen Beach House laver drømmende popmusik med en hjemsøgende lyrik, der har fået blandt andre medlemmerne fra Grizzly Bears til at slå ørene ud. Nu udsender Beach House deres tredje udgivelse med navnet "Teen Dream", der er det første album, som udkommer på pladeselskabet Sub Pop.

Det seneste album "Devotion" fra de to alternative popmusikere fik stor ros af blandt andet det internationale magasin Picthfork, der også placerede gruppens albums som et af årets bedste i både 2006 og 2008. Den velkendte indiegruppe Grizzly Bear har også syntes godt om Beach House, og har benyttet sig af Victoria Legrands stemme både på nummeret "Two Weeks" og på det nye nummer "Slow Life" til det meget omtalte Twilight-soundtrack.

Alex Scally og Victoria Legrand turnerer i øjeblikket også med Grizzly Bear, men har også fundet tid til at have det tredje album klar til starten af næste år. Albummet er produceret af Chris Coady, der tidligere har stået bag navne som Yeah Yeah Yeahs, TV On The Radio, (igen) Grizzly Bear. Udgivelsen vil også indeholde en dvd, hvor der vil være en video for hver sang på.

Fans og lyttere af Beach House kan med andre ord se frem til en vinter på stranden med den lille duo, når albummet "Teen Dream" udkommer den 26. januar.

Trackliste til "Teen Dream":

01. Zebra

02. Silver Soul

03. Norway

04. Walk in the Park

05. Used to Be

06. Lover of Mine

07. Better Times

08. 10 Mile Stereo

09. Real Love

10. Take Care


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA