Nyhed

Nyt R. Kelly-album på trapperne

Pigernes ven vender snart tilbage med albummet, som er endt med at hedde "Untitled"

Soul- og r&b-sangeren R. Kelly har sunget og flirtet sig igennem ni albums med nummer 1-hits som "I Believe I Can Fly", "Im Your Angel" og "Bump N' Grind", der har sikret ham en plads blandt de allermest succesrige r&b-sangere i verden. Nu er fløjlsstemmen tilbage med et nyt album, der mere eller mindre ikke har fået nogen titel.

Albummet skulle oprindeligt have heddet "12 Play: Fourth Quarter", men det blev ændret til "Untitled" - en titel, som deler navn med rapperen Nas' seneste udgivelse, efter denne droppede titlen "Nigger". R. Kelly annoncerede ifølge musiksiden Prefixmag.com selv det nye albumnavn på følgende måde: "Jeg arbejder på et nyt album, og jeg kalder den motherfucker for 'Untitled'. I kan kalde den, hvad I har lyst til."

På trods af de sure miner omkring albumtitlen, holder R. Kelly sig ikke tilbage med sit populære og festlige r&b, hvor singlerne "Number One" og "Religious" allerede er i omløb. Derudover forsikrer r&b-sangeren sine fans om, at albummet er testet ordentligt igennem. Han har ifølge Rolling Stone fortalt om processen:


"I tre måneder i streg har jeg holdt fest i mit hus hver weekend. Altså hvor der kommer 200 piger over og så også nogle fyre, måske fire eller fem, men uden at folk tager billeder, så vi kunne være os selv. Så spillede jeg musikken, og så hvordan de reagerede. Hvis de ikke mærkede stemningen i nummeret, gik jeg nedenunder og genarbejdede det."

Det forholdsvist hårde stykke arbejde i R. Kellys hjem har nu resulteret i albummet "Untitled", som udkommer den 1. december. Tracklisten til r&b-sangerens 10. Album kan ses nedenfor.

Trackliste til "Untitled":


1. "Crazy Night" feat. Rock City (Produced by R. Kelly & Lil Ronnie)

2. "Outta the Game" (Produced R. Kelly and Chris Henderson)

3. "Exit" (Produced by R. Kelly and Jazze Pha)


4. "Echo" (Produced by R. Kelly and Infinity)

5. "Bangin' the Headboard" (Produced by R. Kelly and Infinity)

6. "Text Me" (Produced by R. Kelly and GAZ)


7. "Number One" feat. Keri Hilson (Produced by R. Kelly and Roy Hamilton)

8. "Like I Do" (Produced by R. Kelly and Carlos McKinney)

9. "Elsewhere" (Produced by R. Kelly and Chris Henderson)


10. "Fallin' From the Sky" (Produced by R. Kelly and T-Town)

11. "Religious" (Produced by R. Kelly and Todd Dixon)

12. "#1 Fan" (Produced by R. Kelly and Carlos McKinney)


13. "Be My Number 2" (Produced by R. Kelly and Jack Splash)

14. "Supa Man High" feat. OJ Da Juiceman (Produced by R. Kelly and Willy Will)

ANNONCE