x

Koncert og nyt album på vej fra Norah Jones

Koncert og nyt album på vej fra Norah Jones

Når den talentfulde og storsælgende jazzsangerinde Norah Jones gæster Forum i København den 22. juni, bliver det med hendes kommende andet album i bagagen.

Sidst Jones gæstede Danmark, var det i et stopfyldt Store Vega tilbage i efteråret 2002. Siden har den 24-årige sangerinde blandt andet solgt 15 millioner eksemplarer af debuten "Come Away With Me", der også har præsteret at ligge hele 82 uger på den danske albumhitliste.

Jones' kommende og stadig ubetitlede album er igen produceret af Arif Mardin og byder blandt andet på gæsteoptrædener fra Levon Helm og Garth Hudson fra legendariske The Band, Dolly Parton og jazztrommeslageren Brian Blade, der blandt andet også var trommeslager på Daniel Lanois' koncerter herhjemme tidligere på året.

Billetsalget starter den nu på mandag klokken 10 via Billetnet.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA