Thomas Helmig sælger guld på en dag

Thomas Helmig sælger guld på en dag

Det 13. studiealbum fra Thomas Helmig med navnet "Helmig Herfra" markerede popsangerens tilbagevenden til den dansksprogede sang, hvilket betød stor succes og et album, der solgte dobbeltplatin. Nu har Thomas Helmig netop udgivet sit 14. album "Tommy Boy" og kan allerede nu notere sig, at albummet har solgt guld.

Det nye album er ligesom forløberen et dansksproget album, og Thomas Helmig overraskede ved at invitere den succesfulde sangerinde Medina indenfor på nummeret "100 Dage", som i øjeblikket bliver spillet lystigt i landets musikmedier. Derudover kunne TV2's Go Aften Danmark overraske Thomas Helmig med en guldplade for "Tommy Boy"-albummet efter kun en enkelt dag i handelen.

Klippet, hvor Thomas Helmig får overrakt guldpladen, kan ses på Sputnik-udsendelsen af Go Aften Danmark, hvor popsangeren er med 9 minutter inde i programmet.

Thomas Helmig fortsætter på den måde med at være et populært folkeeje, hvilket han mere eller mindre også har været, siden han stod og bankede på i 80'erne. Derudover er popsangeren den kunstner i Danmark, som i tidens løb har vundet flest Danish Music Awards-statuetter, heriblandt priser som Året Sanger, Årets Hit og Årets Album.

Popsangeren tager i forbindelse med udgivelsen af "Tommy Boy" på en omfattende turné i Danmark fra februar måned næste år, hvor det store publikum kan opleve ham live. Billetsalget til den kommende turné er i gang og kan findes via GAFFA Live. 

"Tommy Tour" kan opleves på følgende datoer:

Torsdag 11.2. - Kolding Teater
Fredag 12.2. - Tobakken, Esbjerg
Lørdag 13.2. - Tobakken, Esbjerg

Torsdag 18.2. - Vejle Musikteater
Fredag 19.2. - Musikteatret Holstebro
Lørdag 20.2. - Aalborg Kongres og Kulturcenter

Torsdag 25.2. - Forum Horsens
Fredag 26.2. - NRGi Arena, Århus

Torsdag 4.3. - Herning Kongrescenter
Fredag 5.3. - Elro Arena, Randers
Lørdag 6.3. - Skjern Kulturcenter

Torsdag 11.3. - Silkeborg Hallen
Fredag 12.3. - Odense Idrætshal
Lørdag 13.3. - Tinghallen, Viborg

Fredag 19.3. - Tap?1, København
Fredag 26.3. - Roskilde Hallen
Lørdag 27.3. - Helsingør Hallen

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA