x

Brand ved Pumpehuset

Brand ved Pumpehuset

Der er udbrudt brand ved Pumpehuset i det indre København, skriver politiken.dk. Tilsyneladende er branden opstået i tilstødende bygninger til spillestedet.

Københavns Brandvæsen bekræfter branden over for politiken.dk og siger, at der er sendt 7-8 køretøjer på stedet.

"Der er brand derovre. Om den er kæmpe, håber vi ikke, for det er et noget snørklet kompleks derovre", siger vagthavende brandinspektør til politiken.dk.

Der er ikke offentlig koncert i Pumpehuset i aften.

Opdatering:

Ifølge politiken.dk er branden klokken 20.30 nu slukket. Hvad der forårsagede branden, vides endnu ikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA