Tredje album, "Pigen Som Kalder", på vej – med turné
Sangeren og sangskriveren Tobias Trier er på vej med sit tredje album, der får titlen "Pigen Som Kalder" og er på gaden 9. februar. Albummet kredser omkring kærligheden til kvinder – et unægtelig velafprøvet, men eviggyldigt tema – og befinder sig musikalsk mellem det jazzede og det afdæmpet rockede, lidt i stil med navne som Lisa Ekdahl, Norah Jones og ikke mindst Bo Kaspers Orkester, afslører GAFFAs sniglyt. Af sangtitler kan nævnes "Kan Man Ønske Mere?", "Alt Skal Væk", "Et Sted Kun Englene Ved", "Hvis Blot Jeg Kunne Sove", "På Trods Af Din Hang Til Musical" og "Pigen Som Kalder".
Albummet udkommer ligesom Triers to første, "Bag De Blå Persienner" (2000) og "Sandheden Om Britina Castello" (2001) på det TV-2-stiftede selskab Have A Cigar, som også udsender TV-2 og Under Byen, ligesom det udgav Mathias Grips første og hidtil eneste album i 2000.
Tobias Trier følger albummet op med en længere turné i marts-april, der bringer ham til følgende byer:
11. marts: Roskilde, Gimle
12. marts: Lyngby, DTU
13. marts: Herlev, Klauzdal
18. marts: Århus, VoxHall
19. marts: Randers, Tante Olga
20. marts: Viborg, Paletten
25. marts: København, Vega
26. marts: Slagelse, Badeanstalten
27. marts: Vordingborg, Stars
01. april: Odense, Rytmeposten
02. april: Kolding, Pitstop
03. april: Herning, Fermaten
07. april: Aalborg, Skråen
08. april: Esbjerg, Tobakken
09. april: Kolding, Kulisselageret
16. april: Rønne, Bornholms Musikhus
17. april: Helsingør, Toldkammeret