x

Engelske punkrockere gæster København

Engelske punkrockere gæster København

Man skal være forberedt på rå og upoleret guitarrock med punkede undertoner, når kvintetten The Paddingtons indtager scenen. Nu kan de fem briter opleves på Musikcaféen i København, hvor de giver deres første koncert på dansk jord.

Arbejderdrengene fra The Paddingtons spiller britisk punkrock, som det var kendt i gamle dage. Siden midten af dette årti spillede gruppen overalt på spillesteder og små festivaler, hvor de kunne komme til det i hjemlandet. Eks-Libertineren Pete Doherty så potentiale i gruppen og inviterede dem straks på turné med sin anden gruppe Babyshambles.

Gruppen debuterede i 2005 med albummet "First Comes First", som var produceret af Owen Morris, der tidligere stod bag Oasis' klassiske debut "Definitely Maybe", og efterfulgte det i 2008 med det andet album "No Mundane Options" fra The Paddingtons. Punkrockerne er med andre ord nogle erfarne fyre og har med de to albums en del materiale at gøre brug af.

The Paddingtons har inviteret de danske The Delanies med til koncerten, for at garantere festlighederne. Den danske gruppe har tilbragt de sidste fire år i London, hvor de har finpudset deres gode melodier og 60'er guitarlyd, som publikummet i København får rig mulighed for at få kendskab til.

The Paddingtons og The Delanies spiller den 21. november på Musikcaféen - Huset i Magstræde i København, og billetter kan erhverves via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA