Nyhed

Aqua laver julesingle

Det danske popfænomen laver en special-edition udgave af deres opsamlingsplade, hvor deres nye julesingle vil være at finde

Det ser ikke ud til, at der er noget, der kan stoppe Aqua i øjeblikket, selvom det ikke er, fordi bandet er fremkommet med ret meget nyt materiale siden deres comeback i år. Men nu lægger de altså lidt nyt til repetoiret, med en julesingle med titlen "Spin Me A Christmas". Den vil være en tilføjelse til deres "Greatest Hits"-album, som udkommer i en special edition, og også vil indeholde en dvd med koncerten, de spillede i Tivoli i sommer.

Da Aqua spillede koncerten i Tivoli, var man nødt til at lukke portene, da der simpelthen var for mange, der gerne ville se dem optræde. Der er lavet en tv/dvd produktion omkring koncerten, og der vil blive vist højdepunkter fra koncerten i en specialudsendelse om gruppen på TV2, lørdag den 21. november. Derudover vil koncerten blive vist i fuld længde på TV2 nytårsaften.

Den nye version af Aquas "Greatest Hits" er i forretninger fra på mandag, den 16. november. Det vides ikke om "Spin Me A Christmas" vil kunne købes som single. Tracklisten for dvd'en, der følger med cd'en kan ses nedenfor.


DVD Trackliste

INTRO
BACK TO THE 80’S
CARTOON HEROES
MY OH MY
DOCTOR JONES
LIVE FAST DIE YOUNG
TURN BACK TIME
SHAKIN STEVENS
LOLLIPOP
AQUARIUS
FREAKY FRIDAY
MY MAMMA SAID
HAPPY BOYS
BARBIE GIRL
WE BELONG TO THE SEA
GOODBYE TO THE CIRCUS
AROUND THE WORLD
ROSES ARE RED

ANNONCE