Nyhed

Danish Metal Awards offentliggør nominerede

Det er ved at være tid til prisuddelingen for metal-musikere i det danske, og årets nominerede blev offentliggjort i fredags. Sløret er også løftet for de optrædende bands.

Den femte udgave af Danish Metal Awards afvikles til januar i Amager Bio, København, og i fredags holdt arrangørerne et launch-party, hvor der blev videregivet oplysninger om prisuddelingen. I år bliver rollen som vært givet videre fra Carsten Holm, til P3-vært Camilla Jane Lea og forsangeren i Pilgrimz, Max Marathon. Der er også kommet en ny pris til, da årets live-pris bliver skiftet ud med en publikumspris kaldet "The Jack", efter en af prisuddelingens sponsorer, Jack Daniels. Arrangørerne skriver på hjemmesiden om årets Danish Metal Awards:

"Vi markerer vores jubilæum - rent praktisk - ved at flytte arrangementet til den 16. januar 2010. Vi beholder dog stadig vores kendte venue - Amager Bio. Showet vil byde på nye kategorier, vært, awards, DJ og lækre internationale metal-kendisser til at overrække samt præsentere priserne - og frem for alt feste med de fremmødte gæster og nominerede orkestre! Showet vil også byde på liveoptrædener, fra hele fire af Danmarks sejeste og mest aktuelle metal-acts!"

Der er også en overraskelse på programmet med hensyn til live-optrædener. Der vil som vanligt være nogle af Nordens hårde drenge på scenen, nemlig Mnemic, The Burning, Artillery og svenske Meshuggah (billedet), der er årets hovednavn, men nu er der føjet en talentpris til, og vinderen skal optræde på selve aftenen. Bandet selv får først at vide, at de skal på scenen et par dage før prisuddelingen.


Danish Metal Awards afholdes lørdag den 16. januar i Amager Bio, og billetter til arrangementet kan købes via GAFFA Live.

De nominerede er som følger:

NOMINEREDE I ÅRETS METAL-ALBUM
Anubis Gate - "The Detachted"
Artillery - "When Death Comes"
HateSphere - "To the Nines"
The Burning - "Rewakening"
The Psyke Projekt - "Dead Storm"

NOMINEREDE I ÅRETS INTERNATIONALE METAL-ALBUM
Gojira - "The Way of All Flesh"
Heaven & Hell - "The Devil You Know"
Mastodon - "Crack the Skye"
Satyricon - "The Age of Nero"
The Haunted - "Versus"

NOMINEREDE I ÅRETS METAL-TALENT
Dødning
Rising
Scarred By Beauty
Sepulchrum
Vira

NOMINEREDE I ÅRETS METAL-DEBUTALBUM
Crocell - "The God We Drowned"
Kellermensch - "Kellermensch"
Nightlight - "Funeral Love"
Supercharger - "Handgrenade Blues"
The Cleansing - "Poisoned Legacy"

NOMINEREDE I ÅRETS METAL-PRODUKTION
Anubis Gate - "The Detachted"
Exmortem - "Funeral Phantoms"
HateSphere - "To the Nines"
The Burning - "Rewakening"
The Psyke Projekt - "Dead Storm"

NOMINEREDE I ÅRETS METAL-COVER
Anubis Gate - "The Detachted"
Crocell - "The God We Drowned"
Konkhra - "Nothing Is Sacred"
The Burning - "Rewakening"
The Psyke Projekt - "Dead Storm"

NOMINEREDE I ÅRETS METAL-VIDEO
HateSphere - "To the Nines " (YouTube)
Raunchy - "Warriors " (YouTube)
The Burning - "Eight Legged Omen " (YouTube)
The Psyke Project - "Winter " (YouTube)
Volbeat - "We " (YouTube)

PUBLIKUMSPRISEN med tilnavnet "The Jack"
Kategorien hed tidligere årets livepris og uddeles efter publikums valg. Afstemningen kommer til at foregå her på Danish Metal.

HÆDERSPRISEN
Den, der får årets hæderspris, kan være én eller flere personer, der udmærker sig for deres indsats og betydning for dansk metal. Det er arrangørerne af Danish Metal Awards, der udnævner vinderen.


ANNONCE