x

Björk skriver Mumi-sang

Björk skriver Mumi-sang

Siden Björk i 2007 udsendte albummet "Volta", er det kun blevet til et enkelt nyt nummer fra den islandske sangerinde, hvilket var singlen "Náttúra", som blev indspillet sammen med Thom Yorke. Men nu er der endnu et nyt nummer på vej, og denne gang var det ikke naturen, men derimod Mumitroldene, der var inspirationskilden.

Det nye Björk-nummer er ifølge sangskriverens webside skrevet til den kommende film "Moomins And The Comet Chase" og har fået titlen "The Comet Song". Det er lavet i samarbejde med landsmanden Sjón, der blandt andet var med til at skrive den Oscar-nominerede sang "I've Seen It All" fra filmen "Dancer In The Dark".

Det forventes, at filmen om karaktererne fra de finske børnebøger får premiere i efteråret 2010.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA