Nyhed

Det Elektriske Barometers dødsdom udsat et par måneder

Den alternative lytterhitliste bliver i æteren lidt endnu, og fortsætter på nettet

GAFFA.dk har i de sidste par måneder flere gange omtalt den storm af protester, der har rejst sig efter DR’s beslutning om at lukke den alternative P3-lytterhitliste til nytår, og som blandt andet udmøntede sig i en demonstration foran Radiohuset. Nu har radioledelsen besluttet at give programmet et par måneder mere i æteren, om end i en beskåret form på en time, hver søndag kl. 21-22.

Radiodirektør Leif Lønsmann siger til politiken.dk, at årsagen til udskydelsen af programlukningen skyldes, at man vil overføre hitlisten til DR’s netkanal Electric, men at man endnu ikke har lavet en netudgave, man synes er god nok. Lønsmann forventer dog, at dette dog vil ske i løbet af få måneder, og så vil Det Elektriske Barometer kun kunne opleves på nettet.



ANNONCE