x

The Fiery Furnaces-medlem fortsætter fejde

The Fiery Furnaces-medlem fortsætter fejde

I går 19. november lagde Beck en sang ud på sin webside om den amerikanske kompositionsmusiker Harry Partch, der ikke blot er et nyt nummer fra Becks side, men formodentlig også et svar på et angreb leveret af Matthew Friedberger fra The Fiery Furnaces mod Radiohead, hvilket vi samtidig beskrev i vores historie om sangen.

Men Becks hyldest til Harry Partch kunne man have formodet, at der ikke var mere i den historie, men det var Friedberger åbenbart ikke helt enig i. I et indlæg på bandets MySpace-side snakker Friedberger i ikke særlige gennemskuelige vendinger om virtuelle svar og imaginære sange, og samtidig understreger han, at han i sit angreb på Radiohead udmærket var klar over, at de havde lavet en sang om Harry Patch og ikke Harry Partch.

Hele indlægget kan læses på MySpace og vinder næppe noget særligt ved at blive oversat. Det er højtravende, nedladende og til tider ganske morsomt, specielt når han langer ud efter imaginære bands, der tjener imaginære penge ved at lade som om de er rockbands ved at spille koncerter, hvor de trykker på Space-knappen på en laptop og slår på tromme.

Eftersom hverken Radiohead eller Beck indtil videre overhovedet ikke har udtalt sig i denne imaginære fejde, kan man jo håbe at vanviddet stopper her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA