x

Stone Temple Pilots vil færdiggøre deres album

Stone Temple Pilots vil færdiggøre deres album

Scott Weiland fandt i 2008 sammen med resten af medlemmerne af Stone Temple Pilots efter at have forladt jobbet som sanger i Velvet Revolver. Siden da har der verseret forskellige historier om et kommende album fra den gendannede gruppe, der nu ser ud til at have sat gang i en slutspurt.

På gruppens webside kan man nemlig nu læse, at bandet har valgt at udskyde en række amerikanske koncerter i december og januar, for at "færdiggøre deres længeventede album, der kommer ud i det tidlige forår", som de udtrykker det.

Weiland har tidligere udtalt til Rolling Stone, at bandet har indspillet omkring 18 sange sammen med produceren Don Was, og at målet er at få det antal skåret ned til 12, der altså skal ud i en af de første måneder i 2010.

Herefter kan man forvente, at Stone Temple Pilots vil sætte gang i en længere verdensturné for at promovere deres første album siden "Shangri-La Dee Da" fra 2001, der forhåbentlig også vil bringe dem en tur forbi Danmark.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA