x

Ny dansk digital radiokanal går i luften i dag

Ny dansk digital radiokanal går i luften i dag

Billede: Casper Helmer

I dag går en ny radiokanal i luften. Navnet er DR Dansk, og der er tale om en digital radiokanal, som man altså skal have en speciel digitalradio for at kunne høre. Kanalen kører i en forsøgsperiode til og med slutningen af februar og vil fokusere på dansk musik i alle afskygninger – fra dansktop over jazz og world til pop, rock, hiphop og meget mere.

Kanalen vil også hver time sende 25 minutters portrætter af danske musikere, bl.a. følgende navne, hvilket siger lidt om kanalens alsidighed:

Superheroes (billedet)
Düreforsög
Sanne Salomonsen
Niels Viggo Bentzon
Brødrene Olsen
Superjeg
Tamra Rosanes
Laid Back
Ibens
Peter Peter
Annette Bjergfeldt
Halfdan E
Peter Bastian
Thulla
Alberte
Kresten Osgood

DR har i forvejen ni digitale kanaler, der bl.a. fokuserer på rock, jazz, klassisk, blød pop, folketingstransmissioner og oplæsning af romaner, noveller og digte. Læs mere på www.dr.dk/digi/


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA