Nyhed

Groove Armada lyser sort

Big beat-gruppen Groove Armada annoncerer deres kommende album "Black Light" og afslører gæstelisten

Den engelske duo Andy Cato og Tom Findlay har som Groove Armada været stærkt kort blandt de resterende big beat, trip hop og electronica-navne i landet. Nu er gruppen tilbage med albummet "Black Light", der udkommer den 22. februar.

Gæstelisten er lang til albummet, hvor producerduoen har inviteret kunstnere som Bryan Ferry, den engelske Popstars-vinder Will Young og Nick Littlemore fra Empire of the Sun. Den ene halvdel af Groove Armada, Andy Cato, fortæller i en pressemeddelelse om det nye felt af yngre kunstnere, som han har skullet forholde sig til:

"Vi havde brug for en ny udfordring. Bands som Friendly Fires, Klaxons, Passion Pit og MGMT, det er dem, som virkelig leder genren og laver spændende, dance-inspireret musik. Den form for lyd skubbede os tilbage til folk som Bowie, Fleetwood Mac og Roxy Music."


Der er dog ingen tvivl om, at Groove Armada er klar til at vende tilbage, og at selvtilliden er top. Gruppen kalder "Black Light" for et af deres bedste albums i hele karriere, og Andy Cato fortsætter:

"Det er fantastisk at lave en plade på dette punkt i vores karriere, som vi er så følelsesmæssigt ophidsede over. Selv folk, som har hadet alt, hvad vi nogensinde har lavet, har totalt forelsket sig i denne plade. Jeg er utrolig stolt."

Fans kan se frem til februar, hvor Groove Armada igen er pladeaktuelle. Om albummet kan leve op til medlemmernes egne udtalelser, må publikum vente med at se til den 22.


Tracklisten er som følger:

  1. "Look Me In The Eye Sister" Feat. Jess Larrabee
  2. "Fall Silent" Feat. Nick Littlemore
  3. "Just For Tonight" Feat. Jess Larrabee
  4. "Not Forgotten" Feat. Nick Littlemore
  5. "I Wont Kneel" Feat. SaintSaviour
  6. "Cards To Your Heart" Feat. Nick Littlemore
  7. "Paper Romance" Feat. Fenech Soler & SaintSaviour
  8. "Warsaw" Feat. Nick Littlemore
  9. "Shameless" Feat. Bryan Ferry
  10. "Time & Space" Feat. SaintSaviour & Jess Larrabee
  11. "History" Feat. Will Young
ANNONCE