x

William Fitzsimmons gæster København

William Fitzsimmons gæster København

Den skæggede og bebrillede singer-songwriter William Fitzsimmons har haft en ganske alternativ opvækst, mens selve vejen til hans musikalske karriere heller ikke har været helt normal. De vellydende sange fra terapeuten og sangskriveren kunne for første gang høres på et studiealbum med navnet "The Sparrow And The Crow" sidste år, og nu kan danskerne også opleve Fitzsimmons i Musikcaféen i København.

William Fitzsimmons er vokset op som yngste barn i en familie med blinde forældre i udkanten af Pittsburgh i den amerikanske stat Pennsylvania. Lyde og især musik betød meget for den lille familie, og Fitzsimmons blev introduceret til folkmusikken med Bob Dylan, James Taylor og Joni Mitchell i spidsen af sin mor og orkestermusik af sin far, der, selvom han var blind, byggede et pibeorgel ind i huset.

Sangskriveren har i flere år arbejdet med mentalt syge mennesker, og har løbende med sin hjemmeoptagede udgivelser uddannet sig til terapeut inden for feltet. William Fitzsimmons vente dog tilbage til musikken, skrev blandt andet sange til ABC-serien "Greys Hvide Verden" og indspillede sidste år sit første studiealbum.

Den sangskrivende terapeut, hvis musik er blevet sammenlignet med navne som Sufjan Stevens og Iron & Wine, har "The Sparrow And The Crow" med i tasken, når han første gang besøger landet, og publikum kan se frem til en anderledes folk-koncert med den sære William Fitzsimmons. Koncerten løber af stablen den 19. december i Musicaféen i København, og billetter kan findes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA