Nyhed

Lyle Lovett og John Hiatt gæster Det Kongelige Teater

De unikke singer-songwritere giver koncert sammen i København i februar

De to amerikanske sangere og sangskrivere Lyle Lovett og John Hiatt har hver for sig fået et stort publikum med deres særegne sangskrivning gennem årtier. Inden for de sidste par er de også begyndt at give koncerter sammen, og det er i den form, de nu kommer til Danmark for at spille på Det Kongelige Teaters Gamle Scene fredag den 5. februar.

Texanske Lyle Lovett pladedebuterede i 1986 og har siden udgivet en stribe country-inspirerede plader. Han har også dyrket lidt skuespil, og mange husker nok hans markante fremtoning som den påtrængende bager, der ikke kan komme af med en bestilt fødselsdagskage i Robert Altmans "Short Cuts" fra 1993. Lyle Lovett optrådte på Værket i Randers i marts i år til hans på det tidspunkt første koncert i Danmark – en koncert, som GAFFAs anmelder Sten Kloppenborg gav fire stjerner og blandt andet følgende dom: "På trods af problemerne fik vi en to en halv times koncert med en dybt original entertainer og hans velspillende band." I sidste måned udgav Lovett sit seneste album, "Natural Forces" (Universal).
 
Americana-rockeren John Hiatt pladedebuterede i 1974, og siden er hans sange blevet indspillet af alle fra Dylan til Clapton, fra B.B. King til Iggy Pop. Nyeste album er "Same Old Man" fra 2008.
 
En aften med Lovett & Hiatt er en improviseret affære, som John Hiatt beskriver således:
"It's pretty loose. I think people enjoy that - that it's more just about the songwriting and just throwing songs back and forth. And we sing together on some things, and I play some guitar on some songs of his. We just have a great time and it's enjoyable. We have a lot of fun, and I think, usually, the audience seems to as well."

Hiatt fortsætter:  "We're both onstage, and we just swap songs back and forth and, you know, make fun of each other. He's a funny guy. I'm basically just his straight man. He's like David Letterman and I'm the pitiful guest, basically. It's pretty funny. We have a lot of fun."

Billetsalget til koncerten starter på mandag 14. december kl. 10 via GAFFA Live.

 


ANNONCE