Nyhed

The White Stripes udgiver liveboks

Den store omgang Meg White og Jack White indeholder blandt andet filmen "Under Great White Northern Lights"

Der er rigeligt at se frem til som fan af The White Stripes. Dokumentarfilmen, der følger Meg og Jack White på turné i Canada, er at finde blandt livemusik på cd, vinyl og dvd i det kommende bokssæt "The Under Great White Northern Lights".

Den roste The White Stripes-film af samme navn blev vist i sidste måned til CPH:DOX, hvor også Jack White i egen høje person mødte op. Filmen bliver udgivet sammen med en omfattende bog om turnéen, men begge dele er også at finde i det store bokssæt.

"Under Great White Northern Lights (Limited Edition Box Set)" kommer ud over filmen og bogen til at indeholde et 16 numres livealbum på cd og lp, en live-dvd med duoens 10-års jubilæumsshow og en 7" single med koncertudgaver af numrene "Icky Thump" og "The Wheels on the Bus".


The White Stripes' dvd-boks udgives den 16. marts, og gruppen lokker folk til give sig selv en tidlig julegave og forudbestille boksen inden 1. januar, hvor de tre livenumre "Hotel Yorba", "Hello Operator" og "A Martyr For My Love For You" også bliver lagt oveni i mp3-versioner.

ANNONCE