Det umage par har endelig en udgivelsesdato klar til det omfattende projekt "Here Lies Love", der bliver velbesøgt
I lang tid har Talking Heads-frontmanden David Byrne (billedet) og produceren Fatboy Slim arbejdet sammen om en musical om den tidligere førstedame på Filippinerne, Imelda Marcos, som senere udviklede sig til en udgivelse med en lang række prominente sangerinder. Nu er tracklisten og udgivelsesdatoen klar til, hvad der viser sig at være et helt bokssæt kaldet "Here Lies Love".
Boksen kommer til at indeholde en dvd, en bog om Imelda Marcos og ikke mindst det længe ventede musik på to cd'er. Musikken er naturligvis komponeret af de to bagmænd, Fatboy Slim og David Byrne, som i den tilhørende bogs indledning fortæller:
"Den historie, som jeg er interesseret i, handler om at spørge, hvad der driver sådanne magtfulde personer? Hvordan skaber de og genskaber dig sig selv? Jeg synes, det kunne være spændende, hvis man kunne opleve det i en klub-atmosfære. Kan man føre en historie og en form for teater ind i diskoverden? Hvis det var muligt, ville det være fantastisk."
På resultatet af Byrnes' og Slims anstrengelser er Nellie McKay, Florence Welch fra Florence and the Machine og Martha Wainwright blandt de kunstnere, der endnu ikke var offentliggjorte, mens David Byrne og nu også Steve Earle er de eneste mandlige vokaler på den lange liste. Om det alt sammen går op i en højere enhed, vil vise sig, når udgivelsen er på hylderne den 23. februar næste år.
Tracklisten til "Here Lies Love":
CD 1:
"Here Lies Love" (Vokal: Florence Welch fra Florence And The Machine)
"Every Drop of Rain" (Vokal: Candie Payne og St. Vincent)
"You"ll Be Taken Care Of" (Vokal: Tori Amos)
"The Rose of Tacloban" (Vokal: Martha Wainwright)
"How Are you?" (Vokal: Nellie McKay)
"A Perfect Hand" (Vokal: Steve Earle)
"Eleven Days" (Vokal: Cyndi Lauper)
"When She Passed By" (Vokal: Allison Moorer)
"Walk Like A Woman" (Vokal: Charmaine Clamor)
"Don"t You Agree?" (Vokal: Róisín Murphy)
"Pretty Face" (Vokal: Camille)
"Ladies in Blue" (Vokal: Theresa Andersson)
CD 2:
"Dancing Together" (Vokal: Sharon Jones)
"Men Will Do Anything" (Vokal: Alice Russell)
"The Whole Man" (Vokal: Kate Pierson)
"Never So Big" (Vokal: Sia)
"Please Don"t" (Vokal: Santigold)
"American Troglodyte" (Vokal: David Byrne)
"Solano Avenue" (Vokal: Nicole Atkins)
"Order 1081" (Vokal: Natalie Merchant)
"Seven Years" (Vokal: David Byrne and Shara Worden)
"Why Don"t You Love Me?" (Vokal: Cyndi Lauper og Tori Amos)