Nyhed

Nye navne til Nibe

Kim Larsen og Magtens Korridorer er blandt tilføjelserne til årets program

Folkene bag Nibe Festival kunne i november måned fortælle, at det var lykkedes dem at tilføje Dizzy Mizz Lizzy som første navn til næste års festivalprogram. Nu er arrangørerne så klar med yderligere fem navne til festivalen, der afvikles i dagene 30. juni - 3. juli.

Siden da har festivalen annonceret at Dizzy får følgeskab Kashmir, Dalton, Selvmord, Medina og The Blue Van, og nu er der yderligere fem navne klar til programmet. Det drejer sig om Kim Larsen & Kjukken, Magtens Korridorer, Dúné, The Storm og Delta Blues Band, der alle kan opleves til 2010-udgaven af Den Lille Fede.

Dermed begynder programmet i den grad at tage form til festivalen, der som altid afvikles i Skalskoven i Nibe. Billetter til Nibe Festival 2010 kan købes via festivalens webside.


ANNONCE