Nyhed

Nye Mustasch-datoer ligger klar

Svenskerne giver tre erstatningskoncerter samt en koncert i Odense til næste år

Med særdeles kort varsel måtte svenske Mustasch 8. december melde ud og fortælle, at de af personlige grunde blev nødt til at flytte tre danske koncerter til 2010. Den københavnske erstatningskoncert blev annonceret ved samme lejlighed, og nu er der kommet datoer på de øvrige to erstatningskoncerter samt en ekstra dansk dato, der afvikles i Odense.

Som allerede nævnt betyder aflysningen af koncerterne at Mustasch nu lægger vejen forbi Pumpehuset 28. januar, hvor de vil byde på materiale fra det fem album store bagkatolog, hvor "Mustach" fra oktober måned er seneste tilføjelse.

Den københavnske koncert får følgeskab af yderligere tre datoer i februar, så den samlede liste af danske koncerter ser ud som følger:


28. januar – Pumpehuset, København

11. februar – Studenterhuset, Aalborg
12. februar – Posten, Odense
13. februar – Voxhall, Århus

Support på alle shows er danske Karma Cowboys, der også oprindeligt skulle have været med på Mustasch koncerterne. Billetter til koncerterne kan købes via GAFFA Live.

 


ANNONCE