x

Sort fredag for Frank Black

Sort fredag for Frank Black

Tidligt Langfredag morgen, brød nogle tyve ind i en trailer tilhørende supermusikeren Frank Black og hans band The Catholics. Traileren indeholdt praktisk taget ALLE bandets instrumenter og udstyr. I hvert fald alt det mest uvurderlige. Der befandt sig nemlig musikinstrumenter til en værdi omkring de 630.600 kroner i traileren. Det stjålne inkluderede adskillige Fender Stratocaster guitarer fra de sene 50ere/tidlige 60ere, dyre Vox forstærkere, en Fender Precision Bass, en Gibson Les Paul Rose Top guitar, samt et helt trommesæt.

Bandet er (var?) i øjeblikket i gang med en tour tværsover USA, for at understøtte deres seneste album Dog In The Sand. Frank Black har henvendt sig til de amerikanske medier, igennem hvilke han har bedt offentligheden hjælpe sig – og bandet – med at tilvejebringe de forsvundne instrumenter.

Frank Black & the Catholics sidste album før Dog In The Sand, var Pistolero, fra 1999. Men Frank Black vil også være kendt af mange under navnet Black Francis – fra sin tid som forsanger i det pragtfuldt fede band, The Pixies.

Hvad sker der med verden, når tyve hverken respekterer fede bands ELLER højhellige helligdage? Tsk ...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA