x

Jack White nægter sig skyldig i vold

Jack White nægter sig skyldig i vold

White Stripes-frontmanden Jack White har officielt nægtet sig skyldig i anklagerne om voldeligt overfald på kollegaen Jason Stollsteimer fra The Von Bondies.

Tilbage i december måned kom White i håndgemæng med Stollsteimer. White har hele tiden nægtet sig skyldig i overfald, og har i stedet brugt ordet selvforsvar som grunden til, at Stollsteimer måtte fejre julen med et ommøbleret ansigt.

Retssagen mod White finder sted den 9. marts, og hvis han findes skyldig i anklagerne risikerer han op til et år bag jernstriberne.

Håndmads-udvekslingen er ikke helt uden timing, da opmærksomheden omkring de to retro-rockere ikke just skader det faktum, at White for tiden er aktuel i filmen "Cold Mountain", og at The Von Bondies udsender nyt album med titlen "Pawn Shoppe Heart" den 9. februar.


 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA