x

Claus Hempler tager på Danmarksturné

Claus Hempler tager på Danmarksturné

Den karismatiske sangskriver og sanger Claus Hempler er en unik skikkelse i dansk musik, og har i mange år været markant med både det hedengangne Fielfranz og som rost solokunstner. Nu tager Hempler igen på tur rundt i landet og laver en række intimkoncerter med guitaristen Kasper Rasmussen.

Claus Hempler har i årenes løb fået stor ros og har blandt andet en Steppeulv for "Årets Vokalist" og en Danish Music Award for "Årets Danske Sanger" stående på hylden derhjemme. Sidste jul fik Claus Hempler også ros for sin medvirken i den årlige Yulestock, hvor GAFFAs anmelder Nadia Parbo skrev i sin femstjernede anmeldelse:

"Til at slutte aftenen af kom Claus Hempler fra det hedengangne Fielfraz på scenen. Som en fin afslutning fik publikum nu stemningsfulde crooner-agtige sange for alle pengene. Fire sange blev det også til i denne omgang, og det blev til en frydefuld afslutning på en fin aften. Med habit og rullekrave indtog Hempler scenen som en gentleman, der, uden de store dikkedarer, kom for at give folket den gode musik og julestemning, der blev krævet. Og med held."

Med sig tager crooneren sangtalentet Ida Østergaard, der yder support på turneen. Singer-songwriteren vandt i P3's talentkonkurrence KarriereKanonen, og debutsinglen "On His Knees" blev efterfølgende flittigt spillet i radioen.

Nu kan begge sangere opleves på scener rundt omkring i Danmark, når de tager på turné i løbet af februar måned. Billetter til nedenstående koncerter kan findes via GAFFA Live.


Oplev Claus Hempler og Ida Østergaard på intime duo koncerter i februar:

d. 4/2 - Paletten, Viborg
d. 5/2 2010 - Dexter, Odense
d. 6/2 2010 - Bygningen, Køge

d. 11/2 2010 -Vanløse Kulturhus, Vanløse
d. 12/2 2010 - Musiske Hus, Maskinhallen, Frederikshavn
d. 13/2 2010 - Det Bruunske Pakhus, Fredericia

d. 19/2 2010 - Kulisselageret, Horsens
d. 20/2 2010 - Vershuset, Næstved

d. 26/2 2010 - Månen, Haderslev


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA