x

Winehouse atter arresteret

Winehouse atter arresteret

Det er gerne agurketid omkring jul og nytår, men heldigvis lader Amy Winehouse sig ikke begrænse af helligdage, når det kommer til at levere nye skandalehistorier. Og - i mangel af bedre, indrømmet - skal vi da heller ikke holde os for gode til at referere den seneste, venligst leveret af britiske NME.

Soulsangerinden skal møde i retten den 20. januar, efter at hun ved en pantomime-forestilling baseret på eventyret om Askepot i sidste uge udviste temmeligt aggressiv opførsel. Efter angiveligt at have sparket en ansat, som forsøgte at smide hende ud fra salen, kom sangerinden med diverse tilråb under forestillingens første akt.

"Han knepper bag din ryg", råbte hun således til forestillingens Drømmeprins, og tilføjede: "Fuck Cinders (Cinderella/Askepot, red.) - gift dig med mig!". Blandt de øvrige bevingede ord var tilråbet "Bitches!" til Askepots onde stedsøstre.

På den professionelle front er der rygter om såvel en turné som et nyt studiealbum i det kommende år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA