Nyhed

Nye detaljer om Christina Aguileras album

Den Grammy-vindende sangerinde skifter albumtitlen og fortæller om sønnen som inspirationskilde

Den storsælgende sangerinde Christina Aguilera har travlt med både musicalfilmen "Burlesque", hvor hun har hovedrollen sammen med Cher, og med det kommende album, på trods af at hun også netop er blevet mor til en dreng. Den nye moderrolle har været en stor inspirationskilde til det næste album, som snart er på gaden.

Christina Aguilera har tidligere annonceret, at albummet hed "Light & Darkness", men ændrer nu titlen i et interview til magasinet "Marie Claire" til "Bionic" og fortæller desuden om en mere positive tilgang til musikken: "I denne forrykte branche er det så nemt at bygge en masse mure af bitterhed op, og det er bare ikke nogen måde at være på."

Den Grammyvindende sangerinde fortæller også, at hun arbejder sammen med Sam Endicott fra The Bravery, der også havde en finger med i spillet på Shakiras album "She Wolf", og Dr. Luke. Derudover har en anden af producerne på albummet, Tricky Stewart, afsløret til musiksiden Rap-up.com, at rapperen Flo Rida også er på gæstelisten, der i forvejen er pyntet med store navne som Santigold, M.I.A. og Goldfrapp.


På trods af de mange prominente gæster er der ingen tvivl om, at det er Aguilera selv, der stadig er i fokus, og hun udtaler i interviewet til Marie Claire, at hun er blevet mere "skrøbelig og mere stærk på samme tid" efter sin graviditet og fortæller om inspirationerne på albummet:

"Jeg havde det virkelig hårdt med at have et lyst sind før. Men jeg er også begyndt at have underligt med at blive for 'kliché'. Min første plade var meget kliché-pop, hvilket var det, som alle de andre ville have. 'Stripped' var inspireret af en masse smerte, og 'Back To Basics' havde stadig en form for relation til fortiden. Det nye album er bare omkring fremtiden, min søn i mit liv, som motiverer mig til at lege og til at have det sjovt."

Det fremadskuende album "Bionic" er ifølge sangerinden klar til at blive udgivet i starten af marts.


ANNONCE