Nyhed

M/S Stubnitz har kastet anker

Det musikalske skib har lagt til kaj i det indre København for vinteren

Det var tidligere et fiske-forarbejdende skib i Østtyskland, men i de sidste sytten år har skibet været en mobil platform for undergrundens musikscener i havnene rundt omkring Nord- og Østersøen. Skibet har også været en del af Københavns jazzfestival hver sommer siden 2005, men er for første gang gået i vinterhi på hovedstadens kanaler, hvor skibet bliver liggende indtil maj måned. Her står dørene hver aften åbne, med tilbuddet om musikalske oplevelser, de fleste aftner uden at man skal betale entré.

Fra søndag til torsdag hedder programmet International Seamen's Club, og skulle bringe musik-selektorer fra ind- og udland. Det er for mestendels gratis at komme ind, med undtagelse af de aftener hvor der er optrædende live-bands. Fredag og lørdag er der natklub på tapetet, kaldet Navigator, hvor danske og udenlandske dj's underholder med variende genrer, som dubstep, house, minimal, balkan beat og indie. Derudover har jazzklubben Loco taget permanent bolig i skibets bug, indtil det letter anker i foråret.

M/S Stubnitz besætning beskriver sig selv som: "dedikerede fans af skæv, grænsesøgende musik, der giver plads til undergrundsscenen i København, og opfylder det tomrum, som Stengade 30 efterlod. Her er plads til musik og mennesker, som ikke passer ind i de etablerede mainstream-spillesteder i byen."


Skibet ligger til kaj i Indre Havn, Christians Brygge 9, ved Langebro. Priser for natklub-entré og koncerter med livebands varierer, og kan findes sammen med programmet, på deres hjemmeside.

 

 


ANNONCE