Dansk musik sælger bedst

Dansk musik sælger bedst

Så er pladesalget for 2009 talt op, og i lighed med forrige år er det i høj grad dansk musik, der dominerer, da både bedst sælgende album- og bedst sælgende track-top ti-listerne indeholder syv danske navne. Det er dog en tendens, som de danske radiostationer i nogen grad har ignoreret, for de sange, der er blevet spillet mest, er overvejende fra udenlandske kunstnere, igen med forholdet syv til tre.

Rasmus Seebach (billedet) sidder inde med det bedst sælgende danske album i året der gik, med sin selvbetitlede solo-debut, om end det kun blev til en andenplads på listen. Førstepladsen gik til Michael Jackson, med opsamlings-boksen "The Collection", der solgte over 90.000 eksemplarer, hvilket er omkring 10.000 eksemplarer mere end Seebach. De næste seks top ti-pladser udfyldes ligeledes af danskere, hvilket betyder, at U2 og Lady Gaga må tage til takke med henholdsvis niende- og tiendepladsen.

Førstepladsen på track-listen (for download af enkeltnumre) har debutanten Medina snuppet, med "Kun For Mig", og hun ligger oven i købet også på tiendepladsen med "Velkommen Til Medina", og er således den eneste kunstner, der figurerer to gange på en top ti-liste.

Disse tal til trods er det højest rangerende danske navn på radio-airplaylisten Infernal, og de ligger på tredjepladsen med deres hit "Electric Light", tæt forfulgt af Medinas "Kun for Mig" der tog fjerdepladsen. Det tredje og sidste danske hit på listen, Aquas "Back To The 80's", ligger helt nede på ottendepladsen, så her er tendensen altså ikke smittet af endnu. Det blev Jason Mrazs "I'm Yours", der løb af med sejren som mest spillede, mens andenpladsen udfyldes af James Morrison og Nelly Furtado med "Broken Strings".

De tre lister, lavet af Nielsen Soundscan, ser i deres helhed ud som følger:

 2009's bedst sælgende albums

01. Michael Jackson: The Collection

02. Rasmus Seebach:
Rasmus Seebach

03. Aqua:
Greatest Hits

04. Sanne Salomonsen:
Unico

05. Div. kunstnere:
M:G:P 2009

06. Dalton:
Tyve Ti

07. Thomas Helmig:
Tommy Boy

08. Nephew:
Danmark/Denmark

09. U2:
No Line On The Horizon

10. Lady Gaga:
The Fame

 2009's bedst sælgende tracks

01. Medina:
"Kun For Mig"

02. Lady Gaga:
"Pokerface"

03. Aqua:
"Back To The 80's"

04. Rasmus Seebach:
"Engel"

05. Sanne Salomonsen:
"Taxa"

06. Milow:
"Ayo Technology"

07. Joey Moe:
"Yo-Yo"

08. David Guetta feat. Kelly Rowland:
"When Love Takes Over"

09. Linda Andrews:
"Det Bedste Til Sidst"

10. Medina:
"Velkommen Til Medina"

2009's mest spillede sange på radio

01. Jason Mraz:
"I'm Yours"

02. James Morrison feat. Nelly Furtado:
"Broken Strings"

03: Infernal:
"Electric Light"

04. Medina:
"Kun For Mig"

05. Katy Perry:
"Hot N Cold"

06. Lady Gaga:
"Poker Face"

07. Milow:
"Ayo Technology"

08. Aqua:
"Back To The 80's"

09. Agnes:
"Release Me"

10. David Guettal feat.
Kelly Rowland:
"When Love Takes Over"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA