x

Kashmir arrangerer ekstrakoncert i Århus

Kashmir arrangerer ekstrakoncert i Århus

Det gik ikke helt så hurtigt med billetsalget i Århus som i København, men billetterne røg alligevel så hurtigt, at man nu arrangerer en ekstrakoncert med Kashmir på Voxhall 22. april. Billetsalget til denne koncert er allerede i gang.

Kashmir har sat en intensiv turné op i april måned, hvor der allerede er to ekstrakoncerter på programmet i København. Bandet har også offentliggjort en koncert i Århus 23. april, der altså blev udsolgt på en dag. Derfor har Voxhall nu fået arrangeret en ny koncert med bandet, der afvikles dagen inden den førstoffentliggjorte koncert.

Billetter til koncerten 22. april kan købes nu via Voxhall.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA