x

Fear Factory aflyser koncert

Fear Factory aflyser koncert

Fear Factory havde oprindelig annonceret to danske koncerter i begyndelsen af marts, men nu må de melde afbud til den ene af dem. Det betyder at bandet alligevel ikke vil komme forbi Voxhall i Århus 6. marts.

Omkring aflysningen af koncerten siger koncertarrangørerne Live Nation i en pressemeddelelse:

"Det er med stor beklagelse at Fear Factory meddeler aflysningen af deres koncert på Voxhall den 6. marts. Bandets management informerer, at dette skyldes en uforudset fejl i den logistiske planlægning".

Det fremgår ikke, hvad der præcis er sket, men heldigvis får det ikke indflydelse på bandets koncert i Pumpehuset 5. marts. Skulle man nu ligge ind med en billet til koncerten i Århus, kan den dog naturligvis refunderes, hvor den er købt.

Billetter til Fear Factory-koncerten i København kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA