Nyhed

Quadron underskriver international kontrakt

Den danske duo udgiver sammen med det californiske pladeselskab Plug Research i hele verden

Det er gået hurtig for den erfarne producer Robin Hannibal og hans bekendtskab med sangerinden Coco O. i gruppen Quadron. En albumdebut, en invitation til SXSW festival i Austin og nu også en international kontrakt er det blevet til for den soulede duo.

Den elektroniske soulduo går dermed en spændende fremtid i møde med kontrakten med det alternative pladeselskab Plug Research, der også har navne som Bilal, Milosh og Flying Lotus i stalden. Det amerikanske pladeselskabet blev angiveligt så forelsket i Quadrons selvbetitlede debutplade, at de måtte stå for udgivelsen "worldwide". Samtidig har den danske duo bevist deres hit-potentiale den store californiske radiostation KCRW, hvor de opnåede en flot andenplads på hitlisten.

Det er heller ikke gået forbi danskerne, at Quadron var på vej frem. Gruppen har både bidraget med musik til filmen "Se Min Kjole", haft hits på P3 og har desuden fået pæne anmeldelser af kritikerne. Blandt andet har Thomas Borre, der er anmelder på GAFFA, givet debutpladen fire stjerner og har blandt andet skrevet:


"Sammen har de skab et fint soul- og r&b-influeret pop-univers, der fornemt varierer i både tempo og intensitet. Hvad angår originalitet og ambitionsniveau er duoen fuldt på højde med beslægtede kollegaer som The Asteroids Galaxy Tour og Oh Land. Cocos på en gang skrøbelige og probate vokal klæder Robins elektroniske produktioner, der oser af vintage knowhow uden at fortabe sig i ligegyldig retro-tankegang."

Den talentfulde duo bevæger sig nu for alvor ud over de danske grænser med "Quadron", og det tyder på, at det elektroniske soulband for alvor kan se frem til deres store gennembrud.

ANNONCE