x

Cypress Hill klar med syvende album

Cypress Hill klar med syvende album

Den amerikanske hiphop-trio Cypress Hill er for tiden ved at være klar med deres syvende studiealbum, der udsendes den 22. marts og har fået titlen "Till Death Do Us Part".

Blandt gæsterne på albummet er Bob Marleys søn Damian Marley, Tego Calderone, The Alchemist og Prodigy og Twin fra Mobb Deep. Tim Armstrong fra punkbandet Rancid medvirker på førstesinglen "What's Your Number?", der er tænkt som en hyldest til The Clash, og som indeholder elementer af de legendariske britiske punkeres "Guns Of Brixton". Tidligere Afghan Whigs- og nuværende Twilight Singers-sanger Greg Dulli har i flere interview også givet udtryk for, at han medvirker på albummet, men intet er endnu bekræftet.

Udover "What's Your Number?" kommer albummet blandt andet også til at indeholde "Can't Stop The Gunshot", "Latin Thugs", "Smoke It Up", "Street Wars", "Last Laugh" og "Bang Out".



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA