Den tegnede gruppe sætter en udgivelsesdato, annoncerer tracklisten og fortæller historien bag albumtitlen
Jamie Hewlett og Damon Albarns animerede gruppe Gorillaz har i en rum tid haft albummet "Plastic Beach" på trapperne, men har ikke annonceret en præcis udgivelsesdato før nu. Det bliver gjort samtidig med, at tracklisten og den syrede baggrundshistorie bliver afsløret.
Titlen "Plastic Beach" skulle ifølge de tegnede medlemmer af gruppen henvise til den flydende ø af vraggods og affald, som ifølge Gorillaz angiveligt skulle opholde sig på i det sydlige Stillehav. Det skulle det være det mest forladte sted på jorden, hvor der samtidig var længst til landjord i alle retninger, og her skulle gruppen have optaget albummet i deres hovedkvarter på plasticstranden. Det er i hvert fald, hvad alter egoet og bassisten Murdoc Jacob Niccals har fortalt Nme.com.
Navne som Lou Reed, Snoop Dogg, Bobby Womack og Mos Def var i forvejen blevet nævnt i forbindelse med "Plastic Beach", men nu bliver også De La Soul, Gruff Rhys (Super Furry Animals) og to medlemmer af det legendariske punkband The Clash, Mick Jones og Paul Simonon, der bliver genforenede på titelnummeret.
Førstesinglen "Stylo", hvor både soulsangeren Bobby Womack og den ekstatiske Mos Def bidrager, skulle være sendt ud til radioerne som forløber for albummet. "Plastic Beach" udkommer den 8. marts, og albummets trackliste kan ses nedenfor.
"Plastic Beach":
1. "Orchestral Intro"
2. "Welcome To The World Of The Plastic Beach" (feat. Snoop Dogg)
3. "White Flag (feat. Kano & Bashy)
4. "Rhinestone Eyes"
5. "Stylo" (feat. Bobby Womack and Mos Def)
6. "Superfast Jellyfish" (feat. Gruff Rhys and De La Soul)
7. "Empire Ants" (feat. Little Dragon)
8. "Glitter Freeze" (feat. Mark E Smith)
9. "Some Kind Of Nature" (feat. Lou Reed)
10. "On Melancholy Hill"
11. "Broken"
12. "Sweepstakes" (feat. Mos Def & Hypnotic Brass Ensemble)
13. "Plastic Beach" (feat. Mick Jones & Paul Simonon)
14. "To Binge" (feat. Little Dragon)
15. "Cloud Of Unknowing" (feat. Bobby Womack)
16. "Pirate Jet"