x

Efterklang er klar med skandinavisk tourplan

Efterklang er klar med skandinavisk tourplan

Det danske ensemble Efterklang har for nyligt spillet et par koncerter sammen med det genreblandede orkester Slaraffenland under navnet "Slaraffenklang". Nu er Efterklang imidlertid klar med deres egen tourplan, og den skandinaviske del kan ses nederst på siden.

Efterklang er desuden netop blevet færdig med deres nye musikvideo til sangen "Modern Drift". Videoen er produceret af Kristian Leth, og den er baseret på Per Kirkeby og Jørgen Leths film "Dyrehaven, Den Romantiske Skov" fra 1970. "Modern Drift"-videoen kan ses på Efterklangs egen webside.

Mod slutningen af 2009 kårede GAFFAs læsere Efterklangs "Performing Parades" til årets danske dvd-udgivelse. "Performing Parades" er en optagelse af Efterklangs performance i Koncerthuset, hvor bandet blev akkompagneret af DR UnderholdningsOrkestret. Om koncerten skrev GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez:

"Billederne matcher musikken på skønneste vis, så det nærmest er umuligt ikke at blive indfanget af Efterklangs stærkt stemningsskabende univers. Parades-albummet foldes ud i sin helhed i, hvad der er en fremragende dokumentation af Efterklangs kvaliteter som live-orkester".

Koncerten høstede 5 stjerner.

Altså anbefaler vi kraftigt herfra, at fange Efterklang til en af deres live-optrædender, hvilket man altså får mulighed for på nedenstående datoer: 

19.02 - Oslo, NO - By:Larm - Venue TBA
20.02 - Oslo, NO - By:Larm - Venue TBA
05.04 - Norway / TBA / support: Heather Broderick
07.04 - Helsinki, FI / Korjaamo / tickets / support: Heather Broderick
08.04 - Tallinn, Estonia / Von Krahl Theatre / support: Heather Broderick
10.04 - Stockholm, SE / Strand / support: Heather Broderick
14.04 - Århus, DK / Voxhall / support TBA
15.04 - Aalborg, DK / Studenterhuset / support TBA
16.04 - Göteborg, SE / Brewhouse / support TBA
17.04 - Copenhagen, DK / Store VEGA / support TBA


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA