x

Pavement offentliggør trackliste til opsamlingsalbum

Pavement offentliggør trackliste til opsamlingsalbum

De amerikanske indierockere fra Pavement gik hver til sit for godt ti år siden, og i 2009 blev det annonceret, at bandet igen var samlet. I den forbindelse udgiver Pavement opsamlingsabummet "Quarantine The Past: The Best Of Pavement" på pladeselskabet Matador Records, og udgivelsen er på gaden den 9. marts. Opsamlingsalbums bliver ofte beskyldt for at være overfladiske, idet de ofte kun indeholder de respektive bands største hits, men Matador lovede i forbindelse med Pavement-udgivelsen, at albummet ville grave dybere end det. Det løfte holdt stik, da tracklisten rækker udover Pavements hits.

"Quarantine The Past: The Best Of Pavement" indeholder hits som "Cut Your Hair", "Stereo" og "Range Life", men den indeholder også overraskende elementer, såsom bandets coverversion af R.E.M.'s "Unseen Power Of The Picket Fence", som Pavement bidrog med til kompilationen "No Alternative", der blev produceret til at støtte aids-fondet.

Alle numre på albummet bliver remastererede fra de originale bånd, hvilket også gælder for deres tidlige materiale, og det bliver tilgængeligt som download, på cd samt på vinyl. Matador Records påpeger endvidere, at man gennem 2010 skal holde øjne og ører åbne for andre nye Pavement-udgivelser, så noget tyder på, at flere tiltag er undervejs.

Pladeselskabet har den seneste tid kørt en konkurrence, hvor Pavement-fans kunne gætte på, hvilke numre, opsamlingen ville omfatte. Den, som kom tættest på, ville vinde en betalt rejse til New York for at se Pavement optræde i Central Park. Den brasilianske vinder fik ikke mindre end 17 rigtige ud af 23.

Den endelig trackliste til "Quarantine The Past: The Best Of Pavement" er:

1. Gold Soundz (CROOKED RAIN, CROOKED RAIN)
2. Frontwards (WATERY, DOMESTIC EP)
3. Mellow Jazz Docent (PERFECT SOUND FOREVER EP)
4. Stereo (BRIGHTEN THE CORNERS)
5. In The Mouth A Desert (SLANTED & ENCHANTED)
6. Two States (SLANTED & ENCHANTED)
7. Cut Your Hair (CROOKED RAIN, CROOKED RAIN)
8. Shady Lane / J Vs. S (BRIGHTEN THE CORNERS)
9. Here (SLANTED & ENCHANTED)
10. Unfair (CROOKED RAIN, CROOKED RAIN)
11. Grounded (WOWEE ZOWEE)
12. Summer Babe (Winter Version) (SLANTED & ENCHANTED)
13. Range Life (CROOKED RAIN, CROOKED RAIN)
14. Date w/ IKEA (BRIGHTEN THE CORNERS)
15. Debris Slide (PERFECT SOUND FOREVER EP)
16. Shoot The Singer (1 Sick Verse) (WATERY, DOMESTIC EP)
17. Spit On A Stranger (TERROR TWILIGHT)
18. Heaven Is a Truck (CROOKED RAIN, CROOKED RAIN)
19. Trigger Cut/Wounded-Kite At :17 (SLANTED & ENCHANTED)
20. Embassy Row (BRIGHTEN THE CORNERS)
21. Box Elder (SLAY TRACKS 1933-1969 EP)
22. Unseen Power Of The Picket Fence (NO ALTERNATIVE COMP)
23. Fight This Generation (WOWEE ZOWEE)

"Quarantine The Past: The Best Of Pavement" er som sagt på gaden fra tirsdag den 9. marts.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA