Nyhed

Nyt album på vej fra The National

Indiebandet fra Brooklyn er snart klar med ny udgivelse

Den amerikanske gruppe The National udgiver deres kommende album til maj, hvilket er den første udgivelse siden ep'en "The Virginia" fra 2008. Det kommende album bliver udgivet på pladeselskabet 4AD.

Albummet er indtil videre navnløst, men det rygtes på websiden Drowned In Sound, at udgivelsen bliver døbt 'C'. Om det blot er et skud i tågen eller et fact, fortæller siden ikke. The National-guitaristen Bryce Dressner har allerede afsløret en del af numrene i et interview med Pitchfork, og følgende sange får sandsynligvis lov at komme med på pladen:

'Wake Up Your Saints'
'England'
'Blood Buzz, Ohio'
'Vanderlylle Cry Baby'
'Believe Me'
'Karamazov'


I Pitchforks interview med Dressner afslører han, at idéen dengang var, at nogle af sangene skulle tage navn efter borgerkrigens slagmarker, og de har tilsyneladende også hentet inspiration hos den russiske forfatter Dostojevskij, da de for eksempel skrev sangen "Karamazov".

Ellers er der indtil videre ikke sluppet mange detaljer ud om albummet, udover at udgivelsen bliver fulgt af en omfattende turné i både USA og Europa. Indtil videre optræder Danmark ikke på bandets turnéplan, der ligger på bandets MySpace-side.

ANNONCE