Nyhed

Se videoen til Skrøbeligt Fundament

Videoen til sangen "Skrøbeligt Fundament" kan nu ses på GAFFA.TV

Som vi har nævnt flere gange her på GAFFA.dk, er en lang række danske musikere og mediepersoner gået sammen for at indspille sangen "Skrøbeligt Fundament", der skal hjælpe med at indsamle penge til genopbygningen af Haiti.

Sangen er skrevet af Sys Bjerre og Søren Mikkelsen, og undervejs i videoen kan man se navne som Julie Berthelsen, Rasmus Nøhr, Lina Rafn og Isam B synge bakket op af et stort kor. Sangen kan endnu ikke købes online endnu, men der arbejdes naturligvis hårdt på at få den gjort tilgængelig så hurtigt som muligt.

Man kan dog høre den på landets radiostationer, og nu er der desuden mulighed for at se videoen til "Skrøbeligt Fundament" på GAFFA.TV.


ANNONCE