x

Michael Falch i toppen af hitlisten

Michael Falch i toppen af hitlisten

I sidste uge kunne både I Got You On Tape og især The Rumour Said Fire nyde godt af succesen til P3 Guld, der sendte deres respektive albums i top 10 på albumhitlisten, men det var dog ikke nok til at ryste den storsælgende Rasmus Seebach af førstepladsen, som han også regerer i denne uge. Til gengæld har den erfarne sangskriver Michael Falch indtaget andenpladsen med sit nye album "Fodspor I Havet" på albumhitlisten.

Der er flere debuterende albums på hitlisten i denne uge, hvor Anders "Anden" Matthesens nye album "Villa Peakstate" også er kommet i top fem, men er dog placeret efter sidste uges nummer 2, The Rumour Said Fires "The Life And Death Of A Male Body", som i denne uge er rykket en tak ned til en tredjeplads. MTV-albummet "Hope For Haiti Now" leverer den sidste nyhed i top ti, hvor de har debuteret som nummer syv.

Sidste uge nummer fire, sangtalentet Susan Boyle, har til gengæld taget en salgsmæssig dukkert og er at finde nede som nummer 18 i denne uge med albummet "I Dreamed A Dream".

Udover en enkelt genganger i form af Caroline Hendersons seneste album "Keeper Of The Flame", der er tilbage i top 40 på nummer 35, hvilket højst sandsynligt har noget at gøre med hendes påbegyndte turné i denne uge.

Se resten af album top 40 på hitlisten.nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA