x

The Psyke Project klar med dyster dubstep live

The Psyke Project klar med dyster dubstep live

Dubstepfeberen har for længst ramt landet. Ikke mindst hovedstaden, hvor The Psyke Project nu, i selskab med tyske DJ Beluga, kaster sig over at udforske genrens mere dystre sider. Sammen kalder de sig The Die Project, og lyden er meget præget af The Psyke Projects sædvanlige hardcorestil.

Projektet har til formål at genskabe seneste anmelderroste album, "Dead Storm" live, og altså med DJ Beluga ind over på dubstepbeats og skrigende scratching. Beluga er i forvejen kendt for sine sæt ved diverse housefester rundt om i Europa og på festøen Ibiza. Det er altså en alternativt sammensat besætning, der nu sættes i søen, og i februar spiller for danskerne i landets største byer.

Selv siger Psyke-drengene om projektet: "Materialet er stadig metal i sin mest dystre og energiske form, men via tunge pulserende dubstep- beats og samples skabes et lydbillede, som trækker lytteren gennem et univers lige fra minimalistiske smukke passager til grænseoverskridende lyd."

The Die Project debuterer live på F.U.K.T. og Mnemics Danmarkstour som speciel guest på følgende datoer;

18/02-2010: TRAIN, Århus m/ The Die Project

19/02-2010: POSTEN, Odense m/ The Die Project

20/02-2010: PUMPEHUSET, København m/ The Die Project

 

Se The Die Project-teaser her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA