x

GAFFAs Kashmir-bog på gaden i dag

GAFFAs Kashmir-bog på gaden i dag

Nu er den her, kan vi roligt sige. I dag er dagen, GAFFA udsender biografien om Kashmir. "Fra Nirvana til Rocket Brothers" er titlen på den første bog i serien "GAFFA Special", som går tæt på fanebærerne i den nye danske rockgeneration.

Fra "Nirvana til Rocket Brothers" er historien om Kashmirs hæsblæsende karriere, fra de første guitarspadestik på Kastanievejs Efterskole, over bandets vilde og stærkt medrivende koncerter, debutalbummet Travelogue"s overvældende succes, den ambitiøse og svære toer "Cruzential", stilskiftet og triumfen med "The Good Life", de efterfølgende kreative tømmermænd, skriveblokeringen og den lange hårde kamp, der udmøntede sig i eget studie, dokumentarfilm og bandets fjerde album "Zitilites", den efterfølgende kunstneriske såvel som kommercielle succes, og helt op til i dag, hvor Kashmir ser ud til at være tættere på et internationalt gennembrud end nogensinde
tidligere i karrieren.

Bogen er skrevet af GAFFAs redaktionschef Henrik Tuxen og bygger på intensive interview med de fire bandmedlemmer og de folk, som har været tættest på bandet gennem hele karrieren. Bogen er rigt og eksklusivt illustreret blandt andet med bandmedlemmernes private fotos, tegninger og det bedste fra GAFFAs arkiver.

Bogen er på 60 sider og koster 89,- kr. på shop.gaffa.dk, hos boghandlen og i velassorterede pladebutikker.

Kashmir signerer i øvrigt bogen hos GUF i Lars Bjørnsstræde, København d. 5.februar kl. 17.00.

Bestil bogen her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA